Søren Østergaards Tivoli Varieté 2009 – Nu stopper det!
Tivoli i Glassalen
Spilleperiode: 11. maj - 29. august 2009

Hvordan ser bacon ud, når det steger, og hvorfor tæsker tryllekunstneren sin hvide fredsdue?. Dette er blot et par af de spørgsmål, man som publikum får svar på i løbet af aftenens crazy og lettere perverse forestilling.

Det kunstneriske niveau lægges allerede i Søren Østergaards velkomsttale, som er meget komisk, da velkomsten er indspillet, og gimmicken er at hans gestikulation er bagefter, således at lyd og bevægelse ikke følges ad. 

Der er tempo over numrene, i bedste cirkus-stil, og der er en god blanding af sketches, udenlandske artist-numre, samt uhyre morsomme parodier på cirkusnumre. 

Hører man, som jeg, blandt dem, der rigtig godt kan lide Søren Østergaards banale, platte og lidt grove humor, så vil man elske forestillingen. Men, er man ikke til Bager-Jørgen eller Smadremanden, vil man sikkert have det lidt anstrengt med nogle af forestillingens indslag.

Søren Østergaard fremmaner i løbet af aftenen forskellige herlige karakterer. Målermanden, der med et målebånd i hånden, både laver vandrette og lodrette luftmålinger. Denne karakter mødte vi første gang i showet Zirkus Nemo - Nu igen fra 2007, og han er stadig underholdende.

Smadremanden er ligeledes en karakter, som Søren Østergaard har taget med fra Zirkus Nemo. Denne gang har den mavesure fynbo taget en ven (Peter Frödin) med på scenen, og sammen fremfører de et rock-medley af numre fra operaen Tryllefløjten  af Mozart. Der er ikke sparet på distortion, og nummeret afsluttes med, at de to afmærker deres territorium ved hive en plastikpenis frem og overtisse scenen. Dette er meget, meget grotesk og sjovt, og publikum brøler af grin.

Peter Frödin præsenterer igen fakiren Lille Allan, der sidste år blev hejst op i loftet i brystvorterne. I år er den forvirrede og lettere distræte fakirs afslutningsnummer, at han fæstner en krog i sin forhud og lader sig hejse op og udfører helikopteren (han snurrer rundt om sig selv). Peter Frödin giver den ligeledes som knivkasteren, der med megen rysten på hænderne kaster med knive mod sin indianer-kone Lille Røde Orm (Kirsten Lehfeldt).

Årets nyankommer er Kirsten Lehfeldt. Det understreges under præsentationen af de medvirkende, ved at Kirsten Lehfeldt ikke helt har styr på geografien i Tivoli. Hun har et udmærket nummer med karakteren Anna C. Jørgensen,den politisk korrekte slangetæmmer, der gerne vil tale slangernes sag ved at demonstrere (på en publikummer), hvor slemt det er at være slange.

Mine to favoritnumre denne aften er hundedressurnummeret med Peter Frödin og Søren Østergaard, samt nummeret med det tyske håndstandspar Ingo Reissig & Frank Schreiber.

Peter Frodin og Søren Østergaard går på scenen som Ingelise og James Thimm med deres tre hunde. Det, der gør dette nummer meget underholdende, er som sådan ikke hundene, men at James og Ingerlise skændes hele nummeret igennem som et andet gnavent ægtepar.

De udenlandske gæsteartister kan nogle meget imponerende ting. Jeg er specielt fascineret af det tyske håndstandspar Ingo Reissig & Frank Schreiber, som leverer en meget sikker fremførelse. Det er et af de numre, hvor man som publikum holder vejret og håber på, at alt går godt.

Det fine ved denne sidste Tivoli Varieté er, at det virkelig viser, hvorledes kunsten i at fremkalde latter er en begrænsningens kunst. Denne helt særlige og herlige form for cirkus-komik er netop, hvad Søren Østergaard og Co. er bedst til, og det mærker man tydeligt i salen.

Det er en fin sortie for Søren Østergaards Tivoli Varieté, selvom noget siger mig, at det ikke er det sidste, vi har set til Hr. Østergaards varieté genre. Lur mig, om der ikke dukker et nyt show op, blot under en anden titel.